| Opdrætter: |
| Kennel ? Kristina Cederholm Nordskovvej 16 4295 Stenlille |
| Sikis data: | ||||||
| Nr. | Hundens titler og navn | F+M | Født | Reg. nr. | Var. | Farve |
| 00 | Siki | 01+02 | 11.11.1980 | DKK 07001/1981 | LDV | Rød |
Denne side er tilegnet vores første langhåret gravhund: Siki. Han var en lille sød og kærlig gravhund. Vi anskaffede Siki efter et par ferierture til Harzen i '80. Her så vi mange mennesker der var ude og gå ture i bjergene med deres langhårede gravhunde. Vi blev meget betaget af dem. I Bad Lauterberg var den en lille gravhund der troligt hver aften, gik ned til den lille lokale butik for at hente sin "mor". Det var et sjovt syn, at se den sidde og vente foran ved butikken, og eventuelt smutte derind. Siki var født og opdrættet hos Kristina Cederholm i Stenlille. Vi hentede ham på en kold vinterdag i begyndelsen af '81. Dengang boede vi i Ishøj og på vejen hjem kørte vi forbi Hedehusene. Siki som syntes det var koldt havde puttet sig under Kates frakke, så kun hans hoved var sunligt. Da vi ringede på døren hos Kirstine, Kates mor, var det første som Kate's lillebror Nils spurgte: "Er det en rigtig hund ?".
Vi havde mange sjove oplevelser med Siki. Da vi hentede ham havde han kartoffelmos i ørene, det viste sig, at Siki, som hvalp, ikke var meget for selv at spise, og at han lige var blevet fodret. I starten måtte vi da også fodre ham med bl.a. babymos. Det var dog ikke alt babymos han var lige begejstret for f.eks. blev kogte ris meget behændigt spyttet ud igen. Men han kom dog efter det og lærte at spise selv. Da vi i '81 var på sommerferie ved Selkær Mølle på Djursland, havde vi Siki med. En dag da Nils var ude at soppe i vandkanten ved Grenå, syntes Siki at Nils var gået lidt for langt ud. Siki var ikke sen til at handle, han skyldte sig at svømme ud og gø af Nils, for at fortælle ham, at han ikke skulle gå længere ud. Det var forøvrigt første gang vi hørte Siki gø.
I løbet af sommeren '82 fik Siki en "lillebror", da vi besluttede os for, at anskaffe endnu en gravhund. Igen blev det en langhåret dværggravhund, denne gang fra Birkerød fra kennel Mosolff. Siki og Chivas havde det fint sammen og hvad den ene ikke kunne finde på af narrestreger det kunne den anden. Siki blev 14 et halvt år gammel, vi måtte sige farvel til Siki d. 10. juni '95 efter et enkelt døgn med lungebetændelse. Du kan se Siki's stamtavle ved at vælge fra menuen til venstre.
Siki er forøvrigt i familie med vores nuværende gravhund Nicki, da Sikis tip-tip-oldefar Zaunkönig's Wisky (nr. 49) på hans mors side, er Nickis tip-tip-tip-tip-tip-oldefar (nr. 475) også på hans mors side. Da Nicki også er i familie med Chivas, gennem hans tip-tip-oldefar Aros (nr. 55) som var Chivas far, var Siki og Chivas jo også i familie med hinanden meget langt ude, uden at vi på daværende tidspunkt vidste noget om det.
I nær fremtid vil jeg sørge for der kommer lidt mere om Siki og hans narestreger, samt nogen billeder.
