Til Start  Til Nicki's galleri

Honning Hund's Sir Bailey Artemis


Opdrætter:
Kennel Honninghund
Ida Bruun Nielsen
Moseager 1, Baldersbrønde
2640 Hedehusene

  Nickis data:          
Nr. Hundens titler og navn F+M Født Reg. nr. Var. Farve
00 Honning Hund's Sir Bailey Artemis, kaldet: Nicki 01+02 02.10.2000 DKK 17816/2000 LDV Rød

Velkommen til min side, her kan du læse lidt om mig. Jeg er en rød langhåret dværggravhund, født d. 2. oktober 2000. Vi var et kuld på tre hvalpe. Min mor hedder Storkholts Freja, men bliver kaldt Bailey og min far hedder Aura's Kico Kesse. Han er en efterspurgt herre og er far til mange af de langhårede. Han er en utrolig rolig og velafballanceret gravhund. Min ene søster blev solgt til en dame der boede inde i byen. Ida og Jacob ønskede at beholde min anden søster Afroditte, hende kalder jeg for Ditte. Jeg selv er navngivet "Honning Hund's Sir Bailey Artemis", men min familie har valgt at kalde mig for Nicki.

Mine mennesker kom for at se mig den 19. februar 2001, og jeg må ha' gjort et vist indtryk på dem, for de kom igen den næste dag for at hente mig med hjem. Nu er det sådan, at Ida og Jacob blot bor i den anden ende af byen, så der er ikke så langt, hvis vi en dag skal besøge hinanden. Ida fortalte, at hun og Jacob næsten havde opgivet at få mig solgt. Alle dem der ringede på annocerne ville kun ha' tæver. Men efter at min "mor" så annoncen i avisen og ringede til Ida gik det stærkt. Ida fortalte, at det var på tide, at jeg kom væk hjemmefra og at jeg blot havde ventet på at de rigtige mennesker skulle dukke op. Jeg tror, at mor Bailey var ved at være lidt træt af mig, for det var mig der fandt på de sjove lege med Ditte.

På vejen hjem havde min mor og far købt en ny "kurv" og sagt, at den skulle jeg sove i når vi skulle i seng, men det gad jeg ikke, så jeg gav mig i stedet til at pive. Det hjalp for der gik ikke lang tid, før jeg fik min vilje og fik lov til at sove i sengen hos min mor og far. Da jeg kom til mit nye hjem tirsdag aften, viste det sig, at jeg ikke skulle være der alene. Der boede også en stor hønsehund, der hed Rolf, samt to andre dyr, som kaldes for katte. Hold op, hvor er de mærkelige, de kan sprutte som drager og er udstyret med fjedre i benene så de kan hoppe op på borde og reoler. Om fredagen skulle jeg med ud i lufthavnen, og hente to piger der også boede i huset, de havde været på noget der kaldes for ferie i New York. Hold op hvor er der godt nok mange mennesker ude i lufthavnen, men heldigvis vidste Kate og Glen, hvem det var vi skulle hente.

Jeg har været ude på træningspladsen i Veksø et par søndage, og her har jeg mødt min mor, min søster, min far og en halvsøster der hedder Mynte. Du kan se billederne fra Veksø i mit galleri. Jeg gik på hvalpemotivationskursus i foråret 2001 og efter sommeren gik jeg på lydighedskursus i Veksø.

Sidst i 2001 fik jeg en "lillebror", da mine mennesker besluttede sig for, at anskaffe endnu en gravhund. Efter en tur til Fakse kom de hjem med en lille fræk hvalp, han er godt nok en sjov fætter, og vi har det muntert sammen. Min bror har også et flot langt navn ligesom jeg, han hedder Opalina's Great Pretender. Til dagligt kalder vi ham for Elvis, det passer lidt bedre til ham. I foråret 2002 var jeg igen i Veksø, min bror skulle på hvalpemotivationskursus, og jeg benyttede lejligheden til at genopfriske det med lydigheden, men det havde ikke den store interesse hos mig, jeg ville hellere snuse rundt og finde nogle spændende dufte, end at lytte efter instruktørene. Det var ikke fordi de ikke var søde både Elin, Helen, Eva og Anne-Lise.

Hvis du kigger på vores stamtavler (Elvis og min) vil du kunne se, at vi har noget fælles famile. Min oldefar på min far Kico Kesse's side hedder Foxfoot Tintorozzo (nr. 09) og det er Elvis' morfar. Jeg er også i familie med den i 70'erne & 80'erne så kendte gravhund Mosolff's Johannes (nr. 111). Her viser det sig så, at jeg også er i familien med mine menneskers anden gravhund Mosolff's Chivas, da hans far Aros er min tip-tip-oldefar (nr. 55) på min mors side, og hans farmor April er min tip-tip-oldemor (nr. 58). Og når vi nu er ved det, så er jeg også i familie med Siki, familiens første gravhund. Zaunkönig's Wisky som er min tip-tip-tip-tip-tip-oldefar (nr. 475) på min mors side, er Sikis tip-tip-oldefar (nr. 49) på hans mors side. Verden er pludselig ikke så stor. Du kan også læse om Siki, Chivas og Elvis ved at vælge fra menuen til venstre.



 En halv hund høj, en hund lang, men to hunde værd      En rigtig hund er en gravhund


Last update on this site - 02.01.2003